7. søndag efter trinitatis 2014

Lige nu bliver vi bombarderet med nyheder om forskellige voldelige handlinger og epidemier, der fører til tab af menneskeliv. Vi siger, at det koster menneskeliv.

Da jeg var barn, troede jeg reelt, at det kostede noget at tage et liv. Jeg kunne ikke helt forstå, hvordan de havde fundet frem til prisen på et menneske – jeg var i al fald sikker på, at det måtte koste mange millioner kroner.

Vi taler om menneskeliv med ord hentet fra økonomiens verden. Det er termer, vi forstår, fordi det gennemsyrer vores hverdag. Vi arbejder, så kan tjene penge. Vi køber ting for penge. Vi får at vide, at tid er penge. Vi forstår så godt det system.

Derfor er det nærliggende at tale om menneskelivet i økonomiske termer. Men vi kan jo ikke sætte en pris på et menneskeliv, og vi kan heller ikke købe et menneske, selvom nogle måske bilder sig ind, at det kan lade sig gøre. Det er absurd at tale om et reelt beløb, der kan sættes på et menneske. For et menneske er så meget mere end den fysiske krop. Hvor meget koster det første grin? Hvor meget er en smuk drøm værd? Og hvor meget vil vi give for en tåre? Vores liv kan vi ikke sætte en pris på, for vi er mere end alle rigdomme i hele verden.

Og alligevel taler om, at vi det koster et liv. Det gør vi, fordi vi ved, at et menneskeliv er værdifuldt, og vi får aldrig råd til at erstatte det. Vi er mere end det, der kan sælges for en skilling.

Vi er mere end mange spurve, siger Jesus til. Det er en underdrivelse, men så konkret, at vi kan forstå det.

Livet er værdifuldt. Det ved vi godt, både med hjerte og hjerne. Og alligevel så løber hverdagen af med os. Det er, som om vi skal stå og stirre ned i afgrunden før vi forstår, hvad det vil sige at have fast grund under fødderne. Vi tager livet for givet, når vi har masser af det – og undrer os nok over, hvorfor vi ikke satte mere pris på det, når vi bliver truet med at få det taget fra os.

Jeg har lige læst en bog af Ingrid Bentancourt, der er en colombiansk/fransk politiker, som i 2002 blev taget som gidsel af FARC - en revolutionær guerillabevægelse i Columbia. Hun bliver holdt som gidsel i seks år i Columbias tætte jungle, hvor hun levede under kummerlige forhold, blev udsat for sult, ydmygelser og nedværdigelser. Seks år, hvor hun ikke anede om hun nogensinde ville blive frigivet og se sine børn igen. Hun beskriver i bogen: ”Selv stilhed hører op”, hvordan hun midt i dette helvede på jord, forsøgte at fastholde sin værdighed som menneske. Hun nægtede, at lade sig kalde ved nummer, og reagerede kun, når fangevogterne kaldte hende for Ingrid. Hun forsøgte at kæmpe mod det i hende, der fik hende til at skubbe sine medfanger til side, når der blev serveret mad, og hun fastholdt at fejre sine børns fødselsdag fra sit fængsel, selvom børnene ikke vidste, om hun var død eller levende. Hun beskriver, hvordan hun savnede sit liv, og hvordan hun ville give af sin TID til familie og venner, hvis hun blev befriet. Hun opdagede med andre ord livets værdi, og forsøgte derfor at fastholde sin værdihed.

Værdighed betyder faktisk, at et menneske har en iboende værdi i sig, der kalder på andres respekt og ærbødighed – en ukrænkelighed, vi skal fastholde overfor hinanden. Værdigheden har vi fra Gud, der skabte os i sit billede, og dermed gav os en lighed med ham. Det kalder vi for gud-billed-ligheden, eller sjælen.

Det kan vi ikke sætte en pris på, og ofte heller ikke ord på, men det er en spontan rækken sig ud mod andre mennesker, fordi vi fornemmer, at de kalder på vores ærbødighed. Det er kærligheden, som vi er skabt ud af, der kræver os i mødet med næsten, så vi kan genkende mennesket i øjnene på hinanden.

Vi er mere værd end det, der kan sælges for en skilling.

Vi er mere værd end det, der kan sælges for en skilling, fordi Gud elsker os. Dette ”fordi” ændrer det hele fra at være et postulat, vi kan vælge at tro eller ej til at være et fundament, vi kan bygge vores liv på.

Vi er ikke bare mere værd, fordi vi er dyrere end et par skillinger – vi er mere værd, FORDI Gud elsker os. Vi er mere værd, fordi vi har fået kærlighed lagt i vores vægtskål. Den banebrydende, revolutionerende, provokerende og insisterende kærlighed, der bliver givet til alle mennesker – både dem, der ikke vil have dem; dem, der ikke kan tåle at andre også får den; dem, der har fortjent den; dem, der ikke burde få den; dem, der trænger til den og dem, der ikke opdager de har fået den. Alle som en, får vi lagt kærlighed i vores vægtskål, så vi aldrig skal opleve at blive vejet og fundet for let i Guds øjne.



Gud er med os. Det må betyde, at han er med os i alle livets facetter, og måske er det derfor, at vi hører Jesus sige om spurvene: at ikke én af dem falder til jorden uden jeres Fader…

Ja, i den oversættelse, som jeg læste højt for jer, står der, at ikke én af dem falder til jorden uden at jeres fader er med den. Det står der bare ikke i den græske tekst. Der står bare: uden jeres Faders….hvad? Der mangler et ord, og ord der mangler er svære at tolke på.

Der er dog tre mulige tolkninger eller betydninger, vi kan overveje, som passer sprogligt. Den ene er 1. uden jeres Faders tilstedeværelse. 2. uden jeres Faders vilje eller 3. uden jeres Faders billigelse Hvad fortæller de hver især om Gud.

1. uden jeres Faders tilstedeværelse – det handler om mere og andet end en Gud, der bare er til stede sammen med os, så det er ikke det, der er meningen.

2. uden jeres Faders vilje – hvis det var Guds vilje, at det onde også sker, så har vi med en meget legesyg og uretfærdig gud at gøre, så det kan ikke være meningen.

3. uden jeres Faders billigelse. Her har vi med en Gud at gøre, der tillader, at der sker ting, som ikke er hans vilje. Denne betydning rummer et Gudsbillede, der giver styrke.

Det betyder, at vi ikke umiddelbart kan læse Guds vilje ud af det, der sker i verden. Det er ikke Guds vilje eller straf, at ebolavirussen lige spreder sig med lynets hast, eller at nationer slås. Det er ikke Guds vilje, at nogle mennesker bliver syge og andre ikke. Det sker, men det er ikke Guds vilje.

Denne tolkning kan efterlade os i en usikkerhed, hvor vi kan have svært ved at forstå og acceptere livet? Men selvom det er angstprovokerende, så er det også befriende, at Gud vil os det bedste. At det ikke er ham, der får de to spurve til at falde om. Gud vil os det bedste.

En spurv falder ikke til jorden uden jeres Faders billigelse. Han glemmer os ikke (Jf. Luk 12.6). Vi er alle husket. Vi er alle værdige til at være Guds børn.

Et menneskeliv er værdifuldt.

Vi er mere værd end det, der kan sælges for en skilling.




Dagens tekst:
Jesus sagde: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.« Matt 10,24-31